Hvis nogen ville male et præcist billede af Gud, måtte det være et billede af lutter kærlighed, som var den guddommelige natur intet andet end en åben ild og lidenskabelig kærlighed, der opfyldte himmelen og jorden. Sådan udtrykker Luther det stærke reformatoriske Gudsbillede i en prædiken i 1532. Denne tekst og en række andre helt centrale tekster bringes her, sammen med en dogmehistorisk oversigt over synet på Guds frelsesvilje. Det evangelisk-lutherske Gudsbillede står i skarp modsætning både til Zwingli og Calvin, som benægter Guds frelsesvilje. Efter rigsdagen i Augsburg i 1530 fremstår der hos de wittenbergske teologer en mere og mere klar evangelisk udvælgelseslære, hvor Guds altomfattende og universelle frelsesvilje kommer til at stå i centrum. Gud vil virkelig, at alle mennesker skal frelses og komme til tro. Derfor har det enkelte menneske lov til at regne med, at evangeliet også gælder for ham og hende.